Hvis du benytter Google Analytics til måling af trafik på din hjemmeside, har du de sidste måneder formentlig opdaget flere og flere sider i din Content rapport indeholde URL-parameteret fbclid – noget der vil få den samme side fra din hjemmeside til at optræde som 2 helt forskellige sider i dine Google Analytics data.
Det bevirker det hurtigt bliver svært at få et overblik over data for de enkelte sider, da data så vil blive spredt ud over flere URL’s pga. det nu tilføjede parameter.
Dette er der heldigvis en simpel løsning på, men inden denne gennemgås, skal vi måske lige helt forstå hvad fbclid parameteret egentlig er for en størrelse.
Hvad er fbclid?
fbclid parameteret du ser i din Google Analytics statistik, er et nyt parameter Facebook har tilføjet til alle udgående links fra deres hjemmeside. Det betyder i praksis at hver gang du (eller en anden) deler et link til eksempelvis din hjemmeside, tilføjer Facebook helt automatisk dette parameter i enden af linket når der klikkes på det.
Parameteret tilføjes formentlig af den årsag, at eksempelvis Safari (browser til iOS og macOS) med sin ITP 2.0 (Intelligent Tracking Prevention) automatisk blokerer for 3. parts cookies, og man på denne måde kan sætte en 1. part cookie.
Sådan fjernet du fbclid parameteret i Google Analytics
Løsningen er heldigvis rigtig simpel og tager ikke mange minutter at lave. Det er ikke en løsning der skal laves per side eller URL, men noget der opsættes én gang i Analytics profilen hvorefter du fremadrettet ikke vil opleve problemet.
Det eneste du skal gøre, er at åbne Analytics og sitet du ønsker at fjerne parameteret på, og dernæst åbne indstillinger for det View du ønsker at filtrere parameteret fra på:
Herefter scroller du lidt ned til feltet Exclude URL Query Parameters, og tilføjer her fbclid i feltet. Klik herefter på Save:
Al trafik til din hjemmeside fra Facebook vil nu fremover blive strippet for fbclid parameteret, og dine data i Google Analytics vil dermed blive meget lettere at læse da trafik til sider på din hjemmeside nu ikke fordeles på flere unikke URL’s, men beholder deres originale URL.